Priser

Priser

Under flere af køretøjerne findes der en timepris. Denne pris er lagt ind, for at du har en ide om, hvad en pris vil blive, såfremt du påtænker at leje køretøjet på timebasis for en dag. Vær opmærksom på, at den timepris altid starter fra at køretøjet forlader ejerens garage – og til den er tilbage i garagen igen. Bookinger er altid minimum 2 timer, også selvom jobbet kun tager f.eks. 30 minutter. Baggrunden er den, at det tager ejeren lige så lang tid at gøre køretøjet klar, samt støvsuge og vaske bagefter, ligegodt om det er en ½ time eller 5 timer jobbet tager. Såfremt køretøjet skal benyttes til filmshooting, udstilling eller butiksudsmykning etc. for en længere periode, skal du sende ejeren en e-mail og forespørge om dato og pris.

Booking & betaling

Der skal betales et BookingFee ved en bestilling/booking. BookingFee’et er 15 til 30% af den samlede pris. BookingFee skal betales få dage efter du har bestil bilen til jobbet. Eksempel: Er den samlede pris 2500,- betales 500,- i BookingFee og de resterede 2000,- til ejer inden jobbet. Når du har betalt BookingFee’et er din reservation endelig. Betaling af det resterende beløb aftales med ejeren direkte. Nogle ejere ønsker den resterende betaling 1-4 uger før den aftalte dato, andre kan der afregnes med efter jobbet.

Note: Husk på, at den tid der påregnes for en tur, starter fra det tidspunkt hvor køretøjet forlader ejerens garage eller hjemsted, og ikke når du tager køretøjet i brug. Derfor skal der altid påregnes tid til transport frem og tilbage for køretøjet.

Note: De fleste ejere stiller ikke køretøjet til rådighed under 2 timer, også selvom en tur måske kun tager 30 minutter. Grunden til dette er, at du forventer et rent, velplejet og renvasket køretøj, og det tager tid for ejeren at få alt perfekt.

Afbestilling

Såfremt du ønsker at afbestille et booket køretøj som der er betalt BookingFee på, kan dette ske hvis ejeren mod forventning ikke kan køre turen. Hvis du ønsker at opsige bookingen vil dit BookingFee ikke blive refunderet, da køretøjet har været reserveret til dig på den aftalte dag.