12 February 2016

Guide til valentinsdag: Find den perfekte bil til din date - Ekstrabladet

Forkæl kvinden i dit liv med en uforglemmelig køretur - vi hjælper dig med at finde den helt rigtige bil.

Du har måske allerede købt chokoladen eller undertøjet. Eller også er blomsterhandleren måske ved at forberede den store buket. Det er jo valentinsdag på søndag d. 14. februar. Men hvis det ikke skal være en traditionel gave, kan en uforglemmelig køretur måske være den direkte vej til din udkårnes kærlighed. Du skal dog vælge en bil til hende og ikke til dig selv, lyder det klare råd fra Christina Wedel, der er stylist og blogger om biler på kissanddrive.dk.

- Du skal forstå med det samme, at din kærestes bilsmag ikke nødvendigvis er den samme som din. Det er al ære værd, at du har tænkt dig at forkæle hende, men du skal passe på, for hendes drømmebil er måske en helt anden, end du tror, fortæller Christina Wedel.

Vi har bedt Christina Wedel om at hjælpe dig lidt på vej, så du ikke ligger i en hvid limousine med en rose i munden, når det eneste din udkårne ønskede sig var en rustik Land Rover med chauffør.

Moderne og miljøbevidst

Hvis din kæreste er en moderne og miljøbevidst kvinde, vil hun næppe nyde en tur i et monster af en firehjulstrækker med røg i udstødningen som et kulkraftværk. På hjemmesiden GoMore kan man leje biler af private, og her er det blandt andet muligt at finde elbilen Tesla, som kan lejes for få timer ad gangen. På den måde kan I blive eksklusivt, elegant og lydløst kørende, uden at det går ud over isbjørnene.

Klassisk og nostalgisk

På hjemmesiden BookAclassic.dk kan man finde en lang række spændende modeller, som primært udlejes af private. Flere af dem udlejes derfor også kun med chauffør, men det gør ikke nødvendigvis oplevelsen mindre interessant for din valentinsdate.

På hjemmesiden kan man blandt andet finde en Jaguar XK 120, der henvender sig til den klassiske bilkvinde, eller en Mercedes 280 SL, som er perfekt til en modebevidst kvinde, der dyrker den tilbagevendte 1970'er-stil.

Eventyr i naturen

Hvis din date er den eventyrlystne af slagsen, kan dagens transportmiddel passende være en Land Rover Serie 1, som er stamfaderen til alle senere Land Rovers. Hele taget kan fjernes, hvis man ønsker at køre åbent, og pludselig bliver en skovtur eller en køretur på landet med en picnickurv til en helt anderledes autentisk oplevelse. Bilen kan lejes på BookAclassic.dk

Kilde: Guide til valentinsdag: Find den perfekte bil til din date - Ekstrabladet



Classic vehicle

Do you need a classic vehicle?

Make your wedding or party unforgettable. Find a dream car in your local area.

Find your vehicle
Classic vehicle garage

Are you a Vehicle Owner?

Free advertising of your classic vehicle. Totally free. No annual fee. No binding contracts.

Register your vehicle

Want to get regular updates?

Subscribe now

  The latest classic car news!

  Be the first to get exclusive offers by email from BookAclassic!

  Get event and classic car travel inspiration from around the world!